tirsdag den 14. juli 2015

Et gammelt, men godt råd

Er dit stansejern/punch blevet sløv?

Vi kender alle situationen, at en punch pludselig ikke stanser skarpt ud mere. Der kommer flossede kanter, eller det er ligefremt svært at trykke punchen i bund.
Det kan selvfølgelig være fordi der stanses i for tykt karton - og det er i øvrigt den største dødsårsag for punches, det kan de bare ikke tåle.
Så check altid på pakningen, hvor tykt noget karton din punch kan stanse i.
Men tilbage til de sløve punch.

Et godt gammelt råd er simpelthen stearinlys. Ja, det lyder mærkeligt, men man har jo altid brugt stearin til at smøre f.eks. ski og lynlåse - og det virker perfekt til sløve punch.

 Tag et almindeligt fyrfadslys, eller et hvidt stearinlys.

 Gnid et godt lag på begge sider af et stykke papir eller tyndt karton.

Stans så frem og tilbage i det fedtede lag med din punch, og jeg lover at du med det samme kan fornemme at den stanser bedre.
OBS. Man kan ikke bruge de udstansede figurer, for de er selvsagt fyldt med stearin og kan derfor ikke modtage lim.

mandag den 6. juli 2015

Julen er tættere på end vi regner med

Juledies - designet for Nellie Snellen, Holland

Når man arbejder med designs, så gælder det om at være langt fremme i forhold til årstider og højtider.
Julemotiver skal sættes i gang allerede det foregående efterår, så de kan sættes i produktion henover forår og sommer for at være klar til julehandlen. Og ikke mindst når det gælder hobbyprodukter, for julekortene skal jo også laves i god tid. Herunder finder I et par modeller med de nye dies jeg har designet for Nellie Snellen. De skulle komme i handlen i august.


Et romantisk julekort - 14x14 cm - med juletræ, fugle, stjerner og en lille blondeserviet.


Et helt enkelt kort med skrappe farver.

tirsdag den 30. juni 2015

Modeller med Fisk

Lidt hygge med fisk.



Kortet er 14x14 cm, lavet på mørk blå baggrund og efterfølgende dekoreret med udskårne fisk. Jeg har brugt en die fra Nellie Snellen (nr. SDL002), både i sin helhed, men har også klippet motivet fra hinanden og brugt de løse fisk som dekoration. De grønne "alger" er også en die fra Nellie Snellen (grangren nr. SD021)

Man kan også skære fiskene ud i forskellige farver, klippe dem fra hinanden og lime dem omkring en tråd, ryg mod ryg. Det giver den sødeste lille uro til vinduet.

mandag den 29. juni 2015

Designs for Nellie Snellen

I efteråret blev jeg inviteret af Nellie Snellen, til at designe nogle dies for hende. Og de første fem er netop landet i butikkerne. Jeg vil selvfølgelig også lægge nogle kortmodeller op, lavet med de nye dies.
Se dem alle fem her: